Langs sydmuren er der i dag opstillet seks træfigurer. De to, der omkranser de øvrige, er Jomfru Maria. Det vidner om helgenkulten, hvor man bad til jomfru Maria, for at hun skulle bære bønnen videre til Jesus. De øvrige figurer er de fire evangelister: Mattæus, kendetegnet med mennesket, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen. Disse seks figurer indgik indtil midt i 1800-tallet i et indgangsparti umiddelbart før koret og har først fået deres nuværende placering i 1936. Indtil da henlevede de en kummerlig tilværelse på kirkens loft blandt mus og støv.
Korset er fra slutningen af 1400-tallet. Det er gotisk og viser den lidende Jesus med blodstænk ud over kroppen. Klædebonnet omkring Jesu liv er i dag malet i blåt og guldfarve. Det blå symboliserer Himmelen, han er himmelsk, guddommelig, mens guldfarven peger på sejr. Det var ved at lide og dø, at Gud i Kristus sejrede over synden og døden.
Pulpiturmalerierne dateres til omkring 1600 og er ligesom prædikenstolens træskærerarbejder fremstillinger af Jesu liv. Her er det påskens begivenheder, fra Langfredag til Påskedag, fra død til liv. Stilarten er naivistisk.
Bænkene er opstillet i 1903. Man har også siddet ned tidligere under gudstjenesterne, det vidner de såkaldte degnestole om. De er fra 1621. Men går vi tilbage til den katolske tid, kirkens første godt 350 år, så sad man ikke ned, man stod op under messen.
Der er ophængt to ligtræer på kirkens sydlige mur. De har oprindelig ligget i gulvet i koret. Det er gravmæler for sognepræst Chresten Laurion, død 25. marts 1645 og hans kone, hvis død er dateret 16--. Hun regnede nok ikke med at efterleve sin mand i mere end 55 år, så dødsåret er aldrig blevet påført.
Der er to præstetavler. En gammel med navnene på præsterne tilbage til reformationen og frem til 1774. Og en nyere med samtlige præster fra reformationen til i dag.
Orgelet er et Frobeniusorgel fra 1963 med 17 stemmer.