Grundplan af Vrejlevs "1160-kirke".
Bevaret romansk kvaderværk er skraveret. Med stiplede linjer er angivet senere tilbygninger, herunder den fjernede udbygning på nordvæggen af det nuværende kor
Tegning af Morten Aaman Sørensen, Nationalmuseet

Rekonstruktion af Vrejlev kirke som den så ud i slutningen af 1100-tallet.
Tegning af Morten Aaman Sørensen, Nationalmuseet

Den oprindelige kirke

Vrejlev Kirke, der i dag fremtræder som en imponerende kirke med sin vældige størrelse og specielle arkitektur, har en lang tilblivelseshistorie.

Selve stednavnet Vrejlev = Wrækis Lev ='det som Wræki efterlod sig' antyder, at her har der fra tiden helt tilbage før vikingetiden boet fornemme slægter. Både Wrækinavnet og lev-endelsen tyder på, at stedet i århundreder før vort kirkebyggeri have høj status, også så høj, at Vrejlev i den kristne tid endte som sognenavn

Den har gennemgået omfattende forandringer. Tilbage omkring 1165 var munke fra præmonstratenserordenen i det nordlige Frankrig vandret mod nord og kommet til Vrejlev.

Dengang var der i forvejen et bosted i Vrejlev. Munkene fik bygget kirken som en storkirke. De byggede den som en treskibet basilika i romansk stil. Samtidigt med bygningen af kirken, blev det tilstødende klosteranlæg bygget og anlagt.

Kort efter 1200 blev kirken og de omliggende bygninger ødelagt af en storbrand og man opbyggede kirken og klostret som et nonnekloster under Børglum.

Nonneklostret startede omkring 1220. Nu var kirke og kloster sammenbyggede, så nonnerne havde deres egen indgang, som kan ses endnu.